7 tips til dig, der gerne vil lave en online forretning
Drømmer du om at bygge din egen online forretning enten i form af en webshop, en eller anden online-tjeneste eller måske noget affiliate marketing? Hvordan griber du det så an – og hvad skal du gøre, for at det bliver til andet end lidt ekstra lommepenge? Læs med, og få 7 tips til at bygge din egen online forretning.
Drømmer du om at blive selvstændig? Men magter du bare ikke tanken om at skulle have en masse ansatte og et dyrt firma- eller butikslejemål at betale til hver måned?
Så bør du overveje, om det var noget for dig at starte din forretning online. Her er din hjemmeside eller webshop dit forretningsvindue ud mod kunderne. Så slipper du for at skulle køre på arbejde hver dag. For med en online forretning kan du sidde hvor som helst i verden, når du skal arbejde.
3 tips til, hvad din online forretning skal sælge
Men hvad skal din online-forretning sælge? Umiddelbart er der tre forskellige ting, som ligger lige for. Og er du kreativ, og har den rigtige ide, er der stort set ingen grænser for, hvad du kan tjene penge på online.
Tip #1: Start en webshop med drop-shipping
Kunne du tænke dig at drive din egen webshop? Men er det der med at drive et lager og lege den lille postmester ikke lige din kop te?
Så kan du prøve at se, om du kan finde en såkaldt ”drop-shipping” leverandør, som sælger produkter inden for nogle kategorier, som du kender en masse til. Så kan du opbygge webshoppen, skrive nogle fantastiske salgstekster til produkterne og sælge dem. Og så tager leverandøren sig af at håndtere lageret og sende varerne til dine kunder.
Det giver naturligvis ikke lige så stor en fortjeneste, som hvis du selv stod for indkøb og håndtering af varerne. Men du slipper for at skulle:
- ud og forhandle priser med forskellige leverandører
- finde lagerlokaler og håndtere den fysiske pakning
- forhandle fragtaftaler med PostNord med videre
Når alt det lægges sammen, er et cut på måske 5-15 % i fortjenesten på hver vare ganske rimeligt i forhold til, hvis du skulle stå for det hele selv. Og holder du dig inden for de mere populære varegrupper, vil der oftest være flere forskellige drop-shipping firmaer, du kan vælge mellem.
Alt hvad du behøver for at komme i gang, er at opbygge en webshop, som kan modtage pengene for varerne. Derudover implementerer du et særligt modul, som sender kundernes køb og adresse videre til drop-shipping leverandøren. Så klarer de resten.
Tip #2: Start en tjeneste på nettet
Er der noget, som du er god til, kan du sælge det som en tjeneste på nettet. Så hvis du f.eks. er god til at lave SEO på hjemmesider, bogføre bilag i et regnskab eller måske opbygge avancerede regneark, kan det være en genial måde at tilbyde dine evner på til andre.
Fidusen er, at det du tilbyder som en tjeneste, ikke kræver fysisk fremmøde hos din kunde. Det gør dig stadig totalt uafhængig af faste arbejdstider og transport. Du skal bare aftale et leveringstidspunkt til kunden, og så overholde det.
For at komme i gang, skal du bruge en hjemmeside, hvor folk kan bestille din tjeneste. Det kan oftest klares med en bestillingsformular på siden.
Tip #3: Affiliate Marketing
Affiliate marketing handler om at generere købelystne kunder til bestemte produkter, og så sende dem videre til en webshop eller tjeneste, som sælger dem. For hvert salg du genererer, får du så udbetalt en provision.
En måde at komme i gang med affiliate marketing, er ved at bygge en nyheds- eller testside inden for et bestemt område – og så indgå nogle affiliateaftaler med de firmaer, som udbyder produkter og tjenester inden for området.
På siden kan du f.eks. udgive indkøbsguider til forskellige produktkategorier inden for området, eller lave ”uvildige” test af en række forskellige produkter. I løbet af artiklen eller i en særlig oversigt på siden, kan du så indsætte links til de webshops og tjenester, som du har indgået affiliateaftaler med.
På den måde får du sendt interesserede kunder i deres retning, så du kan få noget kommission på det salg, som de lægger hos din affiliate-partner.
For at komme i gang kræver det en hjemmeside, samt at du har en masse praktisk erfaring med de produkt- og tjenestekategorier, du vil skrive om. Det er også en god ide, at du har et indgående kendskab til den målgruppe, som er interesseret i produkterne – måske fordi du selv er en del af målgruppen.
Tip #4: Skab det bedste udgangspunkt for din online-forretning
Når du har lagt dig fast på, hvad det er din online-forretning skal foretage sig, er det på tide at skabe et godt udgangspunkt for den. Samt at få lagt en plan for, hvordan du kommer i gang med at skabe en bæredygtig forretning.
Det gør du med en forretningsplan. Den giver samtidig både dig selv, eventuelle investorer og kommende samarbejdspartnere en god ide om, hvad det er, din online-virksomhed går ud på. Samt hvordan du har tænkt dig at få din forretningside til at leve.
Det er en god ide at søge hjælp til at få udviklet en professionel forretningsplan. For eksempel på en online-tjeneste, som guider dig til at skabe en både grundig og gennemtænkt forretningsplan.
3 tips til at holde din online-forretning kørende
Det er spændende at starte en ny online-forretning. Men medaljen har også en bagside. For som selvstændig skal du også holde regnskab med dine indtægter og udgifter, så du kan afregne både skat og moms af omsætningen korrekt. Samt overholde tidsfristerne.
Især den regnskabsmæssige del kan være med til at tage livet af en ny online forretning. For regnskab er sjældent det, du ved særlig meget om som nystartet virksomhedsejer. Og – hånden på hjertet – næppe det, du har den største interesse i. Derfor får du også lige 3 hurtige tips til at holde din online-forretning kørende:
Tip #5: Start med et gratis regnskabsprogram
Sørg for at få fundet et godt regnskabsprogram fra starten. F.eks. i form af en gratis tjeneste på nettet, hvor du får adgang til de mest grundlæggende bogføringsfunktioner, og kan udskrive regninger til dine kunder.
Især er det vigtigt, at du vælger et regnskabsprogram, som du nemt kan integrere med f.eks. din webshop eller forskellige andre tjenester, som kan håndtere betaling, fakturaer og andre bilag elektronisk. Det gør det nemmere at få indsamlet alle de oplysninger, der skal bruges til dit regnskab.
Tip #6: Find dig en god bogholder eller bogføringstjeneste
Selv om du kan få dig et gratis bogføringsprogram på nettet, gør det ikke arbejdet for dig. Samtidig kan det være svært at forstå de valg, som bogføringstjenesten bruger, når den bogfører dine bilag.
Derfor er det en god ide at finde en god bogholder, som kan føre dit regnskab. Eller en bogføringstjeneste. For i dag behøver bogholderen ikke bo lige omkring hjørnet. For alle former for bilag kan nemt digitaliseres. Enten så de er lige til at sende til bogholderen pr. mail, eller så de forskellige bilag selv finder frem til regnskabet.
Det gør det nemmere at finde en billig bogholder, som ret faktisk også er fagligt dygtig.
Tip #7: Lær at drive en virksomhed
Som allerede nævnt er det nok den gode ide, du har fået, som optager dig mest. Det med at drive en virksomhed er nok mindre interessant i starten.
Men lærer du ikke de mest grundlæggende discipliner inden for ledelse, strategi, markedsføring og kommunikation at kende, ender du nemt med at løbe ind i problemer senere.
Derfor er det en god ide at finde et godt online kursus, som forklarer dig de grundlæggende ting inden for de forskellige discipliner på en måde, så det er nemt at forstå. Uden hverken svære fagudtryk eller en masse teori, du ikke kan bruge til noget. Samt giver dig et klart framework og en plan, du kan gå frem efter, hver gang du skal løse opgaver inden for de forskellige discipliner.
Kom godt i gang med din nye online-forretning
Med disse 7 tips kan du nemt både finde ud af, hvilken form for online-forretning du vil i gang med, samt komme bedst muligt fra start.
Forstil dig, hvor fedt det bliver, når du har fået bygget en online-forretning, du kan leve af. Så kan du få dig det liv, som du drømmer om, og slipper for altid at bøvle med både en dum chef, og skulle sidde i kø på indfaldsvejene hver evig eneste morgen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!