Bedste webhotel til WordPress? Få mine anbefalinger her!
Siden jeg startede mit første WordPress projekt i 2010 (tror jeg det var) er der løbet meget vand i åen.
Både i forhold til hosting generelt og udviklingen af WordPress, samt min egen portefølje, som i dag består af rigtig mange WordPress hjemmesider, som jeg selv driver + en række kunder som jeg hjælper på konsulentbasis.
Jeg driver efterhånden selv mere end 2500 affiliate-sites + en række kundesites, hvoraf langt de fleste kører WordPress, så jeg har prøvet MANGE forskellige WordPress webhoteller.
Skal du til at starte et nyt projekt med WordPress som CMS, så kan du få mine anbefalinger til hvor du finder det bedste webhotel til WordPress herunder.
- 1) Bedste webhotel til WordPress? Få mine anbefalinger her!
- 2) Vigtige overvejelser inden du vælger WordPress webhotel
- 3) Hvad er rate-limits – og hvorfor er det vigtigere end CPU og RAM?
- 4) WordPress hosting jeg anbefaler (og selv benytter)
- 5) Hosting af mange WordPress-sites? Overvej RunCloud + Hetzner Cloud
- 6) Findes der andre gode WordPress webhoteller?
Vigtige overvejelser inden du vælger WordPress webhotel
Inden du springer videre til mine konkrete anbefalinger om hvilke webhoteller og webhosts jeg synes er gode til WordPress (og hvorfor), så lad os lige få styr på nogle begreber, samt nogle punkter som du alle bør tænke over inden du vælger WordPress webhotel.
Hastigheden på dit WordPress webhotel er naturligvis vigtig. Indlæsningshastigheden af din hjemmeside anhænger også af andre faktorer end selve webhotellet, men et dårligt (eller overbefolket) webhotel kan sagtens være dårligt eller langsomt.
Lad os først få styr på de 3 slags hostingformer der typisk benyttes til WordPress hosting:
- Shared hosting: Du deler plads og ressourcer med en lang række andre hjemmesider som ligger på samme dedikerede server eller VPS.
- Fordele:
- Det er den billigste form for WordPress hosting der findes.
- Der er ingen teknisk vedligeholdelse for dig i forhold til vedligehold og drift af webhotellet (du kan koncentrere dig om din WordPress installation).
- Der følger som regel et godt kontrolpanel med, hvor du nemt kan installere WordPress, rette DNS og andre ting.
- Det er nemt at opgradere til en større pakke.
- Ulemper:
- Du kan risikere nedetid, eller at din hjemmeside ikke er tilgængelig i perioder, hvis serveren du er placeret på bliver overbelastet. Eksempelvis hvis en af de andre hjemmesider på samme server pludselig får en masse trafik eller udsættes for hackerangreb. Mange webhosts bruger dog CloudLinux, som individueller kunder (webhoteller) så evt. hacking angreb ikke kan sprede sig på tværs af to webhoteller og det begrænser også en given konto til at bruge et maksimum antal ressourcer. Derfor bliver dette efterhånden kun et problem når mange sites angribes på samme server på én gang.
- Du er mere eksponeret for potentielle hackerangreb, når du ligger på samme server som mange andre (som måske ikke sørger for at holde deres CMS og plugin’s opdateret).
- Serveren er konfigureret til at kunne hoste alverdens forskellige CMS’er og dermed ikke optimering til WordPress.
- Fordele:
- Cloud server / VPS: En VPS (Virtual Private Server) eller en Cloud Server er en allokeret mængde plads og ressourcer (fra en Dedikeret server eller en række andre virtuelle servere) som KUN stilles til rådighed for dig.
- Fordele:
- Du skal ikke dele plads og ressourcer med andre på din virtuelle server. Du skal (måske) stadig dele ressourcer med andre virtuelle servere i netværket, men risikoen for at gå ned på ressourcer er langt mindre end ved shared hosting.
- Dit setup bliver mere sikkert da du har dit helt eget miljø, som du selv er herre over. Dette kræver selvfølgelig at du ved hvad du laver, og rent faktisk laver og følger dine egne sikkerhedsprocedurer.
- Du har flere rettigheder til at ændre på serverindstillinger og kan f.eks. selv installerede 3 parts software (eller få en systemadministrator til at gøre det for dig).
- Du kan nemt op- eller nedskalere mængden af plads og ressourcer.
- Du kan oprette lige så mange hjemmesider som du ønsker (som så skal dele plads og ressourcer i mellem sig).
- Der følger som regel et godt kontrolpanel med, hvor du nemt kan oprette flere hjemmesider, installere WordPress, rette DNS og andre ting.
- Vælger du managed hosting, skal du kun koncentrere dog om at betjene dit kontrolpanel og dine hjemmesider.
- Ulemper:
- Det er dyrere end shared hosting.
- Vælger du IKKE managed hosting (Du bør vælge managed hosting, med mindre du er systemadministrator og har styr på serverdrift), skal du selv sørge for opdatering af software, operativsystem og holde styr på sikkerhed og driften generelt.
- Fordele:
- Dedikeret server: En dedikeret server er typisk en fysisk server, hvor du ikke deler ressourcer med nogen andre og hvor du således har serverens fulde power til din helt egen rådighed.
- Fordele:
- De samme som for en cloud server / VPS – forskellen er bare at du med en dedikeret server, har endnu flere ressourcer og power, da du har en hel server for dig selv.
- Ulemper:
- De samme som for en cloud server / VPS + at det naturligvis er en dyrere løsning.
- Fordele:
Hvilken type WordPress hosting skal du vælge?
Der er stor forskel på om du vil lave et personligt hyggesite eller et kommercielt site med ekstrem meget trafik, der for alt i verden skal forblive stabilt, sikkert og undgå nedetid.
I forhold til hastighed, kan du finde fornuftige løsninger blandt alle 3 servertyper. Der er dog gigantisk forskel på de forskellige shared hosting løsninger på markedet. Optimalt set, bør du gå efter noget som er optimeret til WordPress og hvor du “er garanteret” er god mængde ressourcer selvom du er på shared hosting. Se her hvilke shared hosting løsninger jeg anbefaler til WordPress.
Vil du være sikker på god support, højere sikkerhed og at du har ressourcer nok, så bør du som minimum vælge en cloud løsning.
Skal du hoste mange WordPress sider?
Hvis du skal hoste mere end en hjemmeside, eller måske endda mange, så kan det faktisk ofte også prismæssigt betale sig at købe en cloud server eller en VPS. Den har ressourcer nok til at hoste mange simple hjemmesider – også selvom de har meget trafik.
Hvilke features har du brug for?
Er der nogle bestemte features du har behov for eller ønsker at arbejde med? Det kan f.eks. være værd at overveje følgende:
- Hvilken webserver ønsker du? (Litespeed webserveren er f.eks. ikke så krævende som f.eks. Apache).
- Har hostingfirmaet gjort noget for at optimere til WordPress? (f.eks. via plugins til WordPress der får det bedste ud af deres serversetup, eller har de så i det mindste et guide til hvordan du kan få mere hastighed ud af din side ved f.eks. at bruge 3. parts cache plugins).
- Har hostingfirmaet er godt kontrolpanel? (både til “kundeområdet” og til arbejdet med oprettelse af hjemmesider, emails og andet – f.eks. cPanel).
- Er det nemt at installere WordPress? F.eks. via en 1 click installer?
- Tilbyder hostingfirmaet gratis og nem installation af SSL certifikater?
- Er der et godt supportområde med mange gode spørgsmål og svar, samt en god side om driftstatus?
Se hvilke firmaer og hostingløsninger jeg anbefaler til WordPress lige her.
Hvor skal serveren placeres for et få det bedste webhotel til WordPress?
Serverens placering kan godt betyde noget for hvordan dine besøgende oplever hjemmesiden hastighed. I forhold til søgemaskineoptimering er serverens fysiske placering ikke længere så vigtig, så længe din hjemmeside indlæses hurtigt for brugeren.
Har du en hjemmeside på dansk, så kan din server være placeret i Danmark eller et andet sted i Europa for optimal hastighed. Du bør ikke have din server placeret i USA, hvis du kun har en dansk hjemmeside. Så bliver visningen af din hjemmesiden ofte for langsom, hvis der er for lang mellem server og dine besøgende.
Har du en international hjemmeside eller webshop i WordPress, men mange besøgende fra hele verden, så bør du i stedet overveje at anvende et CDN (Content Delivery Network). Hvis du serverer din hjemmeside (eller dele af dit indhold) via et CDN, så får dine besøgende hjemmesiden vist, fra den CDN-server der er tættest på brugeren.
Du kan dermed sagtens have en server (eller et simpelt WordPress webhotel) placeret et sted i Europa, og servere hovedparten af din hjemmeside til en bruger i USA, fra en CDN-server i USA. Nogle CDN’s, f.eks. CloudFlare (som jeg anbefaler), virker på en måde så de endda tager en del af belastningen fra din egen server, sådan så du måske kan nøjes med en knap så kraftig hostingløsning, hvis du også bruger CloudFlare.
Jeg vil senere lave et blogindlæg om CDN og især CloudFlare, som også indeholder en opsætningsguide.
God og kompentet support er MEGET vigtigt!
Hvad nytter det at have det bedste webhotel til WordPress, hvis supporten ikke er god nok den dag du har brug for det. Dette punkt er faktisk et af de vigtigste at tænke på, når du vælger WordPress hosting. I hvert fald hvis du selv ikke ønsker at rode med mere end din WordPress hjemmeside.
For det ER altså vigtigt at styresystemer, webserver, php, databaseserver og 3 parts software, hele tiden holdes opdateret. Og med mindre du selv er en erfaren systemadministrator, så er det IKKE noget du selv skal gøre.
Ja men det hele kører jo upåklageligt på en billig webhost eller når jeg gør det selv!
Måske. Men kun indtil den dag der går noget galt. Og det kommer til at ske på et eller andet tidspunkt. Og tro mig. Det kommer aldrig belejligt. Og når det sker, så ville du ønske at du havde valgt en bedre løsning eller i hvert fald en løsning hvor du kan få hjælp, og ikke skal rode dig ud af problemerne selv.
Klassiske eksempler på ting der kan gå galt, og som på et tidspunkt sker for alle:
- Du installerer et plugin i WordPress som ødelægger din installation og gør både frontend og backend utilgængelig.
- Du bliver hacket, og kan ikke selv løse problemet.
- En WordPress opdatering går galt – enten et plugin eller en kerneopgradering – og du kan ikke selv ordne problemet.
- Din hjemmeside er pludselig blevet ekstrem langsom, og du aner ikke hvorfor.
Så snart du løber ind i et af ovenstående problemer (eller nogle helt andre?) hvad gør du så? Du kontakter selvfølgelig din hostingudbyder eller dit webhotel, men det er ikke nogen garanti for god support.
Med mindre du har valgt managed hosting, hvor du også kan få hjælp til WordPress specifikke problemer, så er du ikke godt nok kørende efter min mening. Managed hosting + et webbureau der hjælper der med at holde WordPress installationen kan også sagtens være en fin kombination.
Men hvis ikke du kan kontakte nogen der kan hjælpe dig med problemet – uanset hvad det er – så bør du vælge en anden løsning end du har. I hvert fald hvis det er dyrt for dig at have nedetid.
Se hvilke firmaer og hostingløsninger jeg anbefaler til WordPress lige her.
Prisen på WordPress hosting
Nu kommer vi til det som de fleste, efter min mening fejlagtigt, starter med at vurdere, nemlig prisen.
Hvad koster WordPress hosting? Eller et WordPress webhotel?
Svaret er ikke så simpelt. Det afhænger nemlig af hvilke af ovenstående krav du har til ressourcer, support, sikkerhed og vedligeholdelse.
Du kan sagtens finde et billigt WordPress webhotel til 20 kr. pr. måned. Prisen på egen server kan nemt koste flere tusinde kr. pr. måned – afhængigt af hvad du har brug for. Det kan også sagtens koste ekstremt meget mere end det (tænk f.eks. på Facebook, Amazon og Google), men er det sådan et setup du har brug for, så var du nok aldrig havnet på min hjemmeside.
Se hvilke firmaer og hostingløsninger jeg anbefaler til WordPress lige her.
Hvad er rate-limits – og hvorfor er det vigtigere end CPU og RAM?
Når du vælger et webhotel til WordPress, er det nemt at stirre sig blind på specifikationer som CPU, RAM og diskplads. Men i praksis er det ofte rate-limits, der afgør, hvor godt din hjemmeside kommer til at køre – og desværre er det noget, webhoteller sjældent oplyser direkte.
Hvad er rate-limits?
Rate-limits er en slags usynlige grænser for, hvor mange forespørgsler (requests) din hjemmeside må sende til serveren inden for et givent tidsrum. Det kan fx være:
- Antal PHP-processer, der må køre samtidigt
- Antal kald til databasen pr. minut
- Antal cron-jobs, der må aktiveres
- Antal API-kald til fx Mailchimp, betalingsgateways eller eksterne systemer
- Antal HTTP-forespørgsler pr. IP-adresse
Disse grænser er sjældent nævnt i specifikationerne – men de har stor betydning for, hvordan din WordPress-side performer, især hvis du bruger mange plugins, WooCommerce, automatisering eller integrationer.
Hvorfor betyder det mere end CPU, RAM og diskplads?
På shared hosting deler du serverressourcer med mange andre brugere, og hosten beskytter sig selv ved at sætte grænser for, hvor meget hver kunde må bruge. Det betyder, at selvom din pakke lover “ubegrænset trafik” og “massere af plads”, kan din side stadig blive midlertidigt begrænset (throttled), hvis du rammer en usynlig rate-limit – uden at du nødvendigvis får en fejlmelding.
Det er derfor ikke usædvanligt at opleve:
- At sider loader langsomt uden åbenlys grund
- At cron-jobs ikke kører til tiden
- At sikkerheds- eller backup-plugins bliver afbrudt
- At WooCommerce AJAX-kald fejler eller timeout’er
- At din log melder om 503 fejl og dine landingssider sporadisk viser det
En anden ulempe er, at disse grænser ikke nødvendigvis er statiske. På shared hosting justerer udbyderen ofte grænserne løbende – fx ved høj trafikbelastning, serverbelastning eller ændringer i deres infrastruktur. Det betyder, at en side der fungerede fint i går, kan begynde at opføre sig ustabilt i morgen, uden du har ændret noget.
Hvad kan du gøre?
- Spørg webhotellet direkte, om de har dokumenterede rate-limits eller vælg min bedste anbefaling længere nede i dette indlæg
- Vælg hosts med gennemsigtighed eller dedikerede WordPress-planer, hvor ressourcegrænser er klart definerede
- Overvej en VPS- eller cloud-løsning, hvis du oplever mystiske begrænsninger
Kort sagt: Hvis du arbejder med WordPress og vil sikre stabil drift, er det vigtigere at forstå de skjulte begrænsninger end at fokusere på hvor mange “CPU-kerner” eller “GB RAM” du får. Et webhotel med fair og tydelige rate-limits vil i praksis give dig en meget bedre oplevelse end ét med høje specs, men stramme og uigennemsigtige begrænsninger.
Jeg har ofte oplevet udfordringer med rate-limits på shared hosting gennem tiden. Og også at det hele kører fornuftigt og hurtigt i begyndelsen, men med tiden bliver det langsommere og langsommere og ender med at have masser af driftfejl på grund af rate-limits. Det der ofte sker er at hostingfirmaerne putter alt for mange kunder (websites) på deres servere og hen af vejen er nødt til at blive mere restriktive med deres rate-limits (og de vil jo selvfølgelig også gerne tjene penge).
WordPress hosting jeg anbefaler (og selv benytter)
Jeg har prøvet mange webhoteller til WordPress gennem tiden. Og dem der er på listen herunder er nogen jeg selv benytter og godt kan stå inde for.
PerfGrid (Tidligere Hosting4real) – Det suverænt bedste webhotel til WordPress!
Jeg har en del webhoteller hos PerfGrid. Her får du virkelig noget for dine penge og det er ubetinget det bedste valg til WordPress webhosting med dansk support. Det er et af de hurtigste WordPress webhoteller jeg har prøvet i Danmark. Absolut et verdensklasse webhotel til WordPress, og så er supporten uovertruffen, yderst kompetent, venlig og ofte MEGET hurtig (selv ofte på skæve tidspunkter i weekenden).
Fordele
- De har suverænt de mest lempelige rate-limits jeg har prøvet af alle hostingfirmaer, hvilket betyder at hastigheden og stabiliteten ganske enkelt imponerende til den pris. MEd andre ord kan man sige at de er de bedste til at finde den korrekte sammensætning af hardware, software og konfigurationer, sådan så alt kører optimalt og aldrig bliver overbelastet på en kritisk måde. Dette er virkelig noget jeg ALTID har oplevet i alle årene jeg har benyttet dem.
- God (24/7) support via email og tickets.
- cPanel kontrolpanel. Der er mange muligheder, men når først du lærer de basale ting, så er det nemt
- Mulighed for at vælge deres eget kontrolpanel (Anbefales)
- Litespeed webserver (hvilket er med til at gøre det så hurtigt, da denne webserver er kendt for at være hurtigere end f.eks. Apache)
- Selvom hostingsupport kun dækker selve serverdriften, og således ikke WordPress, så har jeg ofte oplevet stor hjælpsomhed og ekspertviden hos PerfGrid, på dette område også.
- Pris: ca. 45 kr. pr. måned
Ulemper
- Alle ulemperne ved shared hosting.
PerfGrid er bare bedst!
På papiret ser andre webhosts måske bedre ud, for de har mere CPU, RAM, diskplads til en god pris, men PerfGrid vinder altid på value for money. De er simpelthen de bedste til at finde en god balance en god pris og den korrekte sammensætning af hardware, software, konfigurationer og endda hvad type kunder man har på en given server, sådan så performance altid opleves som super god.
Jeg har brugt PerfGrid i mange år nu, og der er ganske enkelt ingen der når dem til sokkeholderne. Hverken på sider med høj trafik eller sider med krævende backend-operationer. De klarer sig altid bedst og har aldrig perioder hvor det hele går langsomt på grund af spidsbelastninger eller lignende. Skal du kun bruge ét webhotel, så skal du vælge PerfGrid.
De sider jeg har liggende hos PerfGrid kører altid super godt. Jeg har også kun gode erfaringer med supporten, som også svarer på en søndag (jeg har testet det flere gange).
DuelHost
DuelHost er ret nye (har eksisteret siden 2020), men jeg har kørt med mere over 100 sites hos dem i et godt stykke tid nu, og her får du virkelig høj performance for dine penge.
Du får faktisk den bedste performance i Danmark – i hvert fald når du tager den lave pris med i betragtning. Det er ganske enkelt et topklasse webhotel til en yderst fair pris. DuelHost er uden sammenligning det sted hvor jeg har flest webhoteller. Webhoteller fra DuelHost kører ganske enkelt lynhurtigt.
Fordele
- Fænomenal hastighed til prisen. Nok det bedste forhold mellem performance og pris der findes i Danmark.
- Langt flere ressourcer i deres billigste pakke end konkurrenterne i samme prisleje. Du får nemlig 2 CPU’er og hele 4 Gb RAM på dit webhotel.
- Det er muligt at tilkøbe ekstra CPU kerner og RAM til dit webhotel, til en yderst fair pris, hvis du skulle have behov for det.
- God support.
- DirectAdmin kontrolpanel. Der er lidt anderledes end cPanel, som de fleste andre benytter og rummer mange muligheder, men når først du lærer de basale ting, så er det nemt, nøjagtigt som cPanel er det.
- Litespeed webserver (hvilket er med til at gøre det så hurtigt, da denne webserver er kendt for at være hurtigere end f.eks. Apache)
- Webhotellet er tweaket til at køre WordPress og rummer muligheder som f.eks. Redis caching.
- Pris: 39 kr. pr. måned.
Ulemper
- Deres support dækker kun selve serverdriften, og således ikke WordPress (det er dog muligt at blive hjulpet af en WordPress supporter som tillægsydelse).
- Alle ulemperne ved shared hosting.
DuelHost er især noget for dig der ønsker at hoste mange hjemmesider på en nem måde, som ønsker at have alle dine WordPress hjemmesider spredt ud over flere webhosts eller som bare ønsker god og billig WordPress hosting.
NordicWay
NordicWay er den nye dreng i klassen, men jeg har kørt med en håndfuld sites hos dem i et godt stykke tid nu, og her får du virkelig noget for dine penge.
Fordele
- Fænomenal hastighed til prisen.
- Langt flere ressourcer i deres billigste pakke end konkurrenterne i samme prisleje.
- God support.
- cPanel kontrolpanel. Der er mange muligheder, men når først du lærer de basale ting, så er det nemt
- Litespeed webserver (hvilket er med til at gøre det så hurtigt, da denne webserver er kendt for at være hurtigere end f.eks. Apache)
- Pris: 29 kr. pr. måned (hvor du kan oprette et ubegrænset antal hjemmesider på ét webhotel)
Ulemper
- Deres support dækker kun selve serverdriften, og således ikke WordPress (det er dog muligt at blive hjulpet af en WordPress supporter som tillægsydelse).
- Alle ulemperne ved shared hosting.
NordicWay er især noget for dig der ønsker at hoste mange hjemmesider på en nem måde, som ønsker at have alle dine WordPress hjemmesider spredt ud over flere webhosts eller som bare ønsker god og billig WordPress hosting.
Simply (Tidligere UnoEuro)
Det er umuligt at komme udenom Simply, som tidligere hed UnoEuro, når vi taler om billige WordPress webhoteller. Sådan var det i hvert fald dengang de stadig hed UnoEuro og hvor et webhotel kostede 1 Euro pr. måned.
Simply har i de senere år fordoblet prisen på deres webhotel flere gange og hører dermed langt fra til de billigste længere. Det er stadig et fint produkt, men det er faktisk ikke billigt længere. Du kan få MEGET mere for pengene andre steder.
Fordele
- Har du 1 eller få domæner, du skal have hosted, så får du fin WordPress hosting og udemærket “value for money” her. Skal du hoste en del domæner, så får du MEGET mere for pengene andre steder.
- Nem og overskueligt kontrolpanel. De har deres helt egen kontrolpanel, og det er måske den mest væsentlige grund til at vælge dem, da det er nemt og overskueligt. Er du nybegynder og skal du kun bruge et webhotel til én hjemmeside, så ville jeg vælge Simply af denne grund.
- Pris: 4,95 kr./md første år / Fornyelse: 64,95 kr./md.
Ulemper
- Deres support dækker kun selve serverdriften, og således ikke WordPress.
- Alle ulemperne ved shared hosting.
- Deres mindste pakke rummer ikke mange ressourcer (RAM og CPU) og de har strengere rate-limits sammenlignet med deres konkurrenter (hvilket betyder at hastigheden her er væsentlig dårligere, eller at du hurtigere får 503 fejl på dine sites her, fordi dine sites løber tøt for ressourcer eller rammer de forskellige rate-limits.
- Du kan kun have 1-2 hjemmesider liggende i deres mindste pakke (du har kun 1-2 databaser at gøre godt med)
Jeg har brugt Simply gennem mange år til både kundehjemmesider, mine egne projekter og hobbyprojekter. Så jeg er ikke bange for at anbefale dem til dig også. Jeg dog anbefale at du vælger en større pakke end deres mindste, da der efter min mening, er ALT for få ressourcer i den mindste pakke.
Driver du et website der ikke tåler lidt nedetid eller som bare ikke må gå offline, så skal du sigte efter noget mere professionelt (VPS eller Cloud server).
Det kan være fint at starte et projekt på et billigt WordPress webhotel, men så snart projektet bliver vigtigere og mere indtjenende, så kan du overveje en bedre hostingløsning.
Azehosting
Azehosting er især attraktiv, hvis du skal have mange WordPress hjemmesider hosted til en fornuftig pris, hvor kvaliteten af produktet er i top.
Fordele
- Super god hastighed til prisen.
- cPanel kontrolpanel. Der er mange muligheder, men når først du lærer de basale ting, så er det nemt.
- Litespeed webserver (hvilket er med til at gøre det så hurtigt, da denne webserver er kendt for at være hurtigere end f.eks. Apache).
- Skal du hoste mange hjemmesider, så kommer du langt for få penge hos Azehosting.
- Pris: Fra 29 kr. pr. måned
Ulemper
- Deres support dækker kun selve serverdriften, og således ikke WordPress.
- Alle ulemperne ved shared hosting.
Siteground
SiteGround er Amerikansk, men har mange år på bagen og er rigtig store, men det er dem jeg vil anbefale som bedste webhotel til WordPress. Se herunder hvorfor:
Fordele
- Du kan vælge både shared hosting, Cloud server og dedikeret server til dine WordPress webhoteller.
- På alle deres hostingløsninger kan du oprette mange domæner.
- Du kan vælge at få “din server” placeres flere steder i verden. Bl.a. i Europa.
- De har udviklet deres eget cache plugin til WordPress, som får det bedste ud af deres hostingmiljø, og gør din hjemmeside hurtigere og bedre (modulet sørger bl.a. for billedoptimering, redirects fra http til https, minimering af html, css og javascript kode og meget mere – det hele kan aktiveres via få klik i deres WordPress plugin).
- De har fabelagtig 24/7/365 support via chat (det eneste jeg har prøvet). Og de kan også hjælpe med WordPress relaterede problemer!
- Du tilbyder nem integration til CloudFlare (et super godt CDN, som bl.a. kan hjælpe dig med at forkorte rejsen fra bruger til webhotel).
- Pris: Fra 75 kr. pr. måned – du kan starte med at købe til intropris (ca. 30 kr.) ved køb af en af de 3 billigste pakker.
Ulemper
- Eneste udfordring jeg kan komme på er at deres support foregår på engelsk, som måske kan være en udfordring for nogen. Ellers er der ingen ulemper ved at benytte SiteGround efter min mening.
Jeg elsker SiteGround! Jeg startede på deres mindste pakke og har i dag en Cloud server, som jeg har mange at mine WordPress hjemmesider på. Hastigheden er super god, mængden af features de tilbyder er kanon.
Bedst af det hele er dog deres support. Uanset hvornår jeg har et problem, så ved jeg at der er en SiteGround supporter der kan hjælpe mig. Også med WordPress relaterede problemer. Jeg har testet det mange gange efterhånden – også en søndag aften f.eks. – og der går få sekunder fra jeg har beskrevet mit problem til deres chat, til jeg er i dialog med en kompetent supporter.
Har du behov for support i verdensklasse, og god performance på alle andre parametre også, så skal du vælge SiteGround.
Hosting af mange WordPress-sites? Overvej RunCloud + Hetzner Cloud
Hvis du arbejder med mange WordPress-hjemmesider – fx som webbureau, udvikler eller affiliate – kan det være både billigere og mere fleksibelt at bruge din egen server i stedet for klassisk shared hosting. En populær og professionel løsning er RunCloud kombineret med Hetzner Cloud-servere.
Hvad er det?
- Hetzner Cloud tilbyder kraftige, prisvenlige cloud-servere i Europa (bl.a. Tyskland og Finland).
- RunCloud er et brugervenligt kontrolpanel, der gør det nemt at installere og administrere flere WordPress-sites på én eller flere servere – uden at du skal rode med terminalen.
Fordele:
- Skalerbarhed: Du vælger selv, hvor meget CPU og RAM du skal bruge – og kan opgradere med få klik.
- Bedre ydelse pr. krone: Du får typisk meget mere performance end ved delt hosting til samme pris.
- Fuldt ejerskab: Du har fuld ko

