black friday

7 idéer til, hvordan en webshop kan tjene penge på at være aktiv på Black Friday

Tjen penge på årets største handelsdag, der især foregår online. Med de rette tiltag i god tid, er der gode muligheder for at få masser af trafik på Black Friday og også at tjene penge på dagen.

Siden konceptet Black Friday kom til Danmark i 2013, har det i den grad taget fart. For hvert år er flere forhandlere kommet med på idéen. Og med god grund, for Black Friday spiller på rigtig mange parametre, der får folk til at handle. Øg din indtjening i november med disse syv idéer.

Overvej at skære ned på annonceringen og gå alternative veje

I mere eller mindre hele november flyder nettet over med annoncer og reklamer for Black Friday. Dine annoncer risikerer at drukne i mængden, og det kan blive en dyr fornøjelse. Overvej i stedet at gå andre veje, og benyt dig af dine øvrige kanaler – sociale medier, dine private netværk osv.

Udvælg varer, og lav knaldtilbud

I stedet for at køre med 20 % på hele din shop, kan du udvælge enkelte kategorier eller varer, som du sætter ned med helt op til 50 – 60 %.

Det kunne for eksempel være dit restlager eller sæsonbetingede varer, som du gerne vil af med. De høje rabatter får folk til at klikke og købe.

Overvej, hvordan du kan blive eksponeret på affiliate sites

Trafik via affiliate sites er en potentiel guldmine, hvis det gøres rigtigt.

I forbindelse med Black Friday laver mange affiliate sites en liste med Black Friday tilbud. Kontakt siderne, og forhør dig om muligheden for en god placering på deres liste. Du kan lave et affiliate program ved at oprette dig på f.eks. Partner -ads. Et par eksepler på sider du kan kontakte er blackfridaydeal.dk og black-friday-tilbud.dk.

Lav en plan for, hvad du skal kommunikere via egne kanaler – og hvornår

Som altid er det afgørende at være ude i god tid.

Det er ikke sikkert, du får så meget ud af at sende en masse hurtigt skrevne mails ud i ugen op til Black Friday. Udarbejd i stedet for en plan, så dit relevante indhold bliver sendt ud via de rette kanaler.

Vær aktiv i relevante debatforums

Giv dig selv og din virksomhed omtale og måske links ved at deltage i debatter som webshopejer på fora, sociale medier og lignende.

Her kan du bidrage med din ekspertviden om dit felt, hvilket øger din shops troværdighed både for læserne og for Google.

Lav en kundeklub

Giv dine stamkunder særbehandling ved at gøre Black Friday tilbuddene tilgængelige for dem en dag tidligere end alle andre.

Det giver dem en følelse af at være udvalgt, og måske ender de med at købe mere, fordi de føler sig heldige over at kunne vælge før alle andre. Du kan lave en rabatkode til dem og sende den ud via et nyhedsbrev.

Har du hørt om Cyber Monday?

Cyper Monday er et lidt nyere koncept i Danmark end Black Friday. Det er mandagen efter Black Friday, hvor mange webshops også kører med tilbud.

Du kan sætte andre kategorier ned på denne dag eller skrive ud via dine kanaler, at dit udsalg fortsætter en ekstra dag. Det giver lige det sidste boost.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *