Jeg søger nye udfordringer
Da jeg solgte webbureauet Confero ApS i november 2017, søger jeg nye udfordringer.
Jeg har:
- 14 års erfaring som medejer af et webbureau.
- 14 års erfaring med webudvikling (frontend).
- 10 års erfaring med online markedsføring, primært SEO.
- 5 års erfaring med drift og markedsføring af egen webshop (2011 – 2016).
- Arbejdet med TYPO3 i 14 år, Magento i 10 år, samt et godt kendskab til WordPress gennem de sidste 5 år.
- God erfaring med webanalyse, herunder Google Analytics, Google Search Console, Ahrefs og diverse rankingtools.
- God erfaring med MailChimp.
- Flere forskellige aktive affiliate-projekter, som jeg har beskæftiget mig med siden 2013.
- Et godt og bredt kendskab til onlinebranchen og mange gode kontakter i mit faglige netværk.
Mine kompetencer indenfor det online felt er brede og velfunderede, da jeg har hjulpet Confero’s kunder med alt mellem himmel og jord igennem de seneste 14 år.
Drømmejobbet ville være, som en del af et team, at få lov til at gå mere i dybden med ét eller flere online projekter og derigennem skabe vækst og udvikling. Jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med en in house-stilling, men kan også byde ind med en masse kompetencer i bureausammenhæng.
Da jeg arbejder på flere affiliate-projekter sideløbende, er jeg interesseret i:
- En stilling på mellem 25 og 37 timer ugentligt.
- En beliggenhed i en radius af 45 kilometer fra postnummer 6630 Rødding, hvor jeg bor – eller mulighed for at arbejde hjemmefra.
- En stilling, der ikke begrænser mig i mit videre arbejde med affiliate marketing.
Vil du høre mere? Eller kender du til en relevant stilling?
Kontakt mig på hej@henrikandersen.dk eller på anden vis, hvis du vil høre mere.
Spred gerne budskabet – og mange tak for din tid! 😊
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!