Jeg er blevet selvstændig – igen. Skal jeg hjælpe dig?
Som du måske allerede ved søgte jeg for nylig nye udfordringer i form af et fast job. Mit blogindlæg, og mine opslag på forskellige sociale platforme, gav en del henvendelser og en masse gode samtaler med mange spændende profiler indenfor online markedsføring.
Mange tak hvis du var med til at sprede budskabet eller brugte din tid på at snakke med mig. Jeg er ret imponeret over, hvor langt nyheden nåede ud!
Af forskellige årsager var der dog ingen af mulighederne, der resulterede i en fastansættelse til mig i denne omgang.
Blandt andet fordi der er meget, der skal falde på plads rent praktisk i forhold til min families hverdag og mit behov for fuld frihed til at arbejde på mine egne projekter ved siden af.
Jeg har dog lært en masse af processen og er undervejs blevet mere og mere klar over, hvor meget jeg elsker friheden ved at være selvstændig – hvilket jeg i øvrigt har været de sidste 14 år, helt frem til salget af min tidligere virksomhed.
Nu tager jeg springet igen
Jeg har derfor besluttet at skabe drømmejobbet selv og er blevet selvstændig konsulent. Med base i hjemmet og kunder i hele landet.
Jeg skal fortsat lave affiliate og få den del af min allerede eksisterende forretning til at blomstre endnu mere.
Derudover kommer jeg til at tilbyde konsulentydelser. Primært indenfor søgemaskineoptimering men også i form af bistand indenfor TYPO3, WordPress og Magento.
Lyder det interessant og som noget du kan bruge min hjælp til? Så kan du læse mere her.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!